Behandlingsresultater

Slangefobi

Jeg har hele mit liv været skrækslagen for slanger, har ikke kunnet se dem i tv, zoo eller bare vide at de var i naturen på et givent område, ja så ville jeg hellere vente i bilen på at familien kom tilbage fra besøg i f.eks. en dyrepark. Jeg fik en tid hos Anette, det tog 5 kvarter og så var jeg helt fri for min angst for slanger, i dag er jeg fri for at gå i panik, når jeg ser en slange og kan gøre som alle andre uden at skulle være bange for at se en slange.

Epilepsi og angst

Før jeg blev behandlet af Anette var jeg altid bange for om jeg fik anfald. Jeg havde ikke haft anfald i cirka to år inden behandlingen, men jeg gik altid rundt med en konstant uro om, at det jo godt kunne være jeg fik et anfald til. Samtidig med det havde jeg også lavt selvværd og havde svært ved at tro på mig selv og det jeg gjorde. Efter behandlingen hos Anette, som jeg var til samtidig med at jeg var på højskole, var jeg ikke bange mere. Lige så snart jeg havde været i hypnose, var min angst for anfald forsvandt. Det havde selvfølgelig også noget at sige at jeg havde det godt på min højskole, men behandlingen sendte mig et skub i den rigtige retning.
Jeg tager stadig medicin, men skal snart have kontaktet hospitalet om at jeg gerne vil ud af det, da det ikke er nødvendigt mere, det er væk, både epilepsien og angsten.

Flyskræk

Min lille historie om min første “frie” flyvetur.

Den første gang, jeg var hos Anette tog vi fat i min flyskræk.
Jeg har altid været påvirket af at skulle ud at flyve. Så meget, at det hverken for mig eller min mand var rart at skulle afsted. Jeg følte mig stresset bare ved tanken om at skulle afsted på en ellers altid livgivende ferie.
Jeg  har prøvet afslappende dråber og virkelig forsøgt at gøre mig selv rolig til afrejse, men ak. Jeg har aldrig siddet ved et vindue i flyveren, men siddet med blikket stift rettet mod sædet foran mig samtidig med, at jeg holdt øje med flypersonalet og deres reaktioner.
Den 11.9. gik turen til Rom. 3 uger forinden havde jeg været hos Anette.
Jeg pakkede min kuffert og glædede mig til turen uden tanke på, at jeg jo skulle flyve derned. Det var helt fantastisk. Alt var roligt omkring mig og jeg nød at sidde i flyveren helt afslappet. Dog lod jeg min mand sidde ved vinduet. For en sikkerheds skyld.
Da vi skulle hjem fra Rom, fik jeg en plads ved vinduet og min mand en plads et helt andet sted i flyet, Tænk, at jeg skulle opleve mig selv at sidde der og kigge ud, mens flyet startede, sidde med min servering og kigge ud over landskaberne og ikke mindst se landingen. Det var fantastisk.
Ikke nok med at man møder et helt fantastisk menneske i Anette, min flyskræk er som borte med blæsten.

Tak Anette

Ked af det

Jeg er skolelærer og oplever tit at eleverne mobber hinanden og det gør mig meget ked af det.

Under TFT-behandllingen arbejder jeg med situationen som jeg stadig har i erindringen for et par dage tilbage. Jeg kunne ikke håndtere, at der er nogle elever som framelder sig mine valgfag p.g.a. mobning fra andre elever. Det slår mig helt ud. Jeg bryder sammen og græder, da jeg ikke mener jeg opfylder de krav der skal til for at være en god lærer.

Under terapien går vi tilbage til en gammel mindreværdsfølelse, og da denne er forløst oplever jeg ikke mere følelsen af at være ked af det. Da vi afslutter terapien bliver jeg ikke længere ked af det ved at tænke på problemet og SUD er 0 og ubehaget er ikke kommet tilbage. Jeg modtog én TFT behandling.

Angst for at falde af hesten

Problematik ift. at ride
– bange efter at være smidt af. SUD 10

Min datter, Melanie på 9 år, har redet siden hun var 5 år.
Altid glad og spændt – elsker heste og er vild med udfordringen med sådan et dyr, som både kan være frække og stædige :-)

I januar 2011 prøvede hun en ny pony, Sharon – den var meget “frisk”, forsøgte konstant at lave numre med hende, men hun havde mod på at ride den og havde faktisk også ret godt styr på den. Hun trængte til lidt nye udfordringer efter at have redet den samme hest i et stykke tid – og ridelæreren mente, at der var lidt flere udfordringer i denne pony.

Starten af ridetimen gik godt – ponyen var dog en smule nervøs/opkørt – og pludselig tog ‘fanden ved den’, og den løb igennem ridehuset i vil galop! I den anden ende af ridehuset bremsede den kraftigt op og lavede en krumspring, så Melanie blev smidt af. Ponyen hoppede og dansede rundt for ikke at komme til at træde på hende, hvorefter den fortsatte op i den anden ende af ridehuset i vild galop igen. Melanie slog sig meget – hoften og nakken gjorde ondt. Men hun satte sig op igen og blev trukket lidt rundt – noget fortumlet, men op skal man, så man ‘ikke bliver bange for at ride’.

Hun beskrev selv oplevelsen som meget voldsom, som at ‘sidde i en bobbel’ og opleve det ske. Tænkte at hun nok blev smidt af og måske kom til at slå sig slemt.

En tur til kiropraktor – hofte og nakke fik det godt igen.
I næste ridetime kom hun tilbage på den tidligere hest – men Melanie var forandret.
Havdre glædet sig til ridetimen, men var bnge for at ride, var anspændt og grædende, så snart hesten tog det forkerte skridt, prustede eller gjorde lidt modstand.
Melanie siger selv, at hun ikke er bange for at ride – men som om at hendes krop husker episoden og derfor ikke kan slappe af.
Hun fortsætter med at ride, men er bange – og det bliver kun værre fra gang til gang, men afsted vil hun.

I anden anledning besøger hun Anette Bækkelund første gang i februar 2011. Her får hun talt om et mangeårigt problem angående sin far, får tankefeltterapi – og har en supergod oplevelse hos Anette.
I midten af marts taler hun om at komme ned til Anette igen – og hun ved lige, hvad de skal tale om og arbejde med.
Den 28. marts 2011 sidder hun igen i stolen ved Anette – fuld af tillid til Anette om, at hun kan hjælpe hende igen.

Hun får tankefeltterapi. Anette starter ved det bare at gå ned i kælderen og tage ridestøvlerne på, hvilket giver Melanie ubehag. Målet er at kunne ride igen, uden at være bange – falde af kan man jo altid. At ride galop igen er også et mål, da hun ikke siden januar har haft lyst til at galopere, men kun har kunne slappe nogenlunde af i skridt og kort trav i nærheden af ridelæreren. I samtalen/tankefeltterapien kommer de langt omkring. Melanie ser sig selv kigge ned på hesten ovenfra og senere selv siddende på hesten. De taler også om det at slå sig – at slå sig slemt og evt. dø. Melanie arbejder godt med – det er hårdt at arbejde, men langsomt og sikkert forsvinder frygten. Endnu en god behandling Anette!

Allerede få dage efter får Melanie mulighed for at få en ridetime på et andet hold, og hun siger ja tak med det samme. Hun glæder sig! Det bliver dog ikke til nogen galop der, men at sidde på hesten igen og føle sig tryg er mindst lige så meget værd..! Ved den næste ridetime – knap 1 ½ uge efter behandlingen hos Anette, forsøger Melanie at galopere. Hesten gider dog ikke rigtig, så det bliver ikke til noget, men Melanie var tændt på det. Lidt nervøs, men ikke bange. Mandagen efter galoperer hun for første gang siden januar. Træt og meget stolt skriver hun en sms til Anette om, at nu har hun galoperet :-) – og at hun ikke var bange.
Hun har galoperet lige siden – og glæder sig igen til at komme til ridning :-)

Stor og varm anbefaling til ANETTE herfra!
– har selv fået behandling hos hende, og min søn ligeså.

Lunge-cancer

Sygdomsforløbet og behandlinger:

Jeg blev i januar 2010 MR scanning – alt er fint.
RTG af lunger maj 2010 – der ses skygger på begge lunger, hvor en CT scanning viser mange metastaser på begge lunger.
Juni 2010 opstart af 1. kemobehandling.
Juli/august 2010 operation i Tyskland af højre lunge hvor der fjernes 57 metastaser og tælles 33 stk i venstre lunge.
September 2010 tilbagefald i den opererede lunge, og operationen af venstre lunge aflyses. Der tilbydes nu lindrende kemobehanding med 10% chance for at behandlingen gør en forskel.
Oktober 2010 opstart af TFT-bahandlingem hos Anette.

Kort beskrivelse af behandlingen:

Jeg har modtaget 7 gange kemo – operation af højre lunge. Mistelten injektioner ved naturlæge, samt diverse naturlægemidler. Opstart af TFT OG HEALING hos Anette Bækkelund. Jeg har modtaget 8 TFT-behandlinger siden oktober [2010] hos Anette.

Min læge ser noget underligt ud i hovedet, når der er gode svar på scanning, og jeg spurgte ham om han ikke troede, at de ting jeg havde gjort på det alternative område havde gjort en forskel – dette ville han ikke benægte ; ). Det er som at være rask at holde fri fra behandlingssystemet og kan mærke at min krop får det bedre og bedre uden kemoen. Min krop fortæller mig en masse ting – kan lige pludselig mærke den igen – det kunne jeg ikke under kemoen.

Mit ubehag er væk og jeg afventer mit videre forløb.

Angst for at være uhelbredelig syg og angst for at dø

Jeg fik i maj 2010 stillet diagnosen kræft i mavesækken (stadie 3).

Jeg har tidligere haft testikelkræft i udbrud 3 gange (1991-1992), derfor var angsten for at dø meget kraftig. Der blev lavet en handlingsplan, hvorefter jeg skulle have 3x kemokur (3×3 uger), operation (fjernelse af mavesækken) og derefter igen 3x kemokur.

Allerede under 2. kemokur startede en depression med kraftig angst for at dø. Efter operationen blev depressionen forværret bl.a. med selvmordstanker. Jeg fik herefter medicin (lykkepiller) som hjalp noget. Men angsten for at være uhelbredelig syg og dø var der stadig.

En kollega henviste mig til Anette. Jeg fik hurtigt en tid og Anette spurgte ind til min angst og baggrunden herfor. Jeg fik behandlinger for angst for at skulle på sygehuset (kontrol), angsten var forbundet med at få stillet diagnosen kræft og endelig angsten for at være uhelbredelig syg og dø.

Behandlingerne gik f.eks. ud på at jeg skulle tænke på angsten for at være uhelbredelig syg og dø, medens Anette med “bankede” på felter i ansigtet, på brystet og under armene, samtidig med at jeg fokuserede på oplevelserne der gav mig angsten.

Jeg har nu modtaget 5 behandlinger og har efter hver enkelt behandling følt velbehag samtidig med at angsten for det behandlede emne var forsvundet.
F.eks. var angsten for at være uhelbredelig syg og dø på en skala fra 1-10 på 9-10 da jeg startede behandlingen. Efter behandlingen var den nede på 0 og ubehaget var væk.

Tandlægeskræk

Efter i en periode at have lidt af stress og angstanfald, opstod der også pludselig tandlægeskræk. Dette skete i forbindelse med, at jeg skulle have fjernet en visdomstand. Behandlingen måtte afbrydes, da jeg fik en voldsom hjertebanken og begyndte at ryste.

Jeg blev hurtig klar over, at det var et gammelt traume fra barndommen, hvor jeg også led af tandlægeskræk.

Jeg kontaktede hurtigt Anette og fik en tid, og allerede da jeg mødte Anette første gang, var jeg klar over at jeg var kommet til den rette.

Den empati og varme, som jeg mødte hos hende, gjorde mig tryg, at det var nemt at få sat ord på mine tanker og følelser.

Dagen før at jeg havde en aftale ved tandlægen, var jeg igen hos Anette, og der blev arbejdet med tandlægeskrækken. Dette bevirkede, at jeg mødte op hos tandlægen, uden at mærke angst, og fik tanden ud. Jeg har efterfølgende været hos tandlæge en gang mere, uden at føle angst.

Så jeg er meget taknemmelig for den hjælp, som jeg har fået hos Anette, og giver hende mine varmeste anbefalinger.

Også den blide og behagelige måde der bliver arbejdet med en på, giver tillid til både behandlingen og Anette. Man får redskaber, som man selv kan arbejde med, og det var noget jeg søgte.

Så alt i alt en rigtig god oplevelse.

Væk med lykkepillerne

Vågnede en morgen i efteråret 2006 og havde så uendeligt mange smerter i ryggen, en gammel skade som nu var blevet så slem at jeg måtte stoppe med mit job.

Månederne og årene gik med mange undersøgelser, mange meninger fra div. læger, kommune osv., altsammen noget der slider hårdt på den i forvejen dårlige krop og sjæl, sommeren 2010 blev afsluttet med en førtidspension og hvad så, fra det ene øjeblik til det andet var man overladt til sig selv og alle de mørke tanker der var opstået i det forløb som jeg havde været igennem, foråret 2011 fik jeg af en velmendene læge udskrevet “lykkepiller”, for mig var der nu ikke meget lykke i dem, nok mere en masse tvivl om det var det rigtige at gøre, der var det så at jeg af en god ven blev opfordret til at kontakte Anette, måske hun kunne hjælpe mig til at hjælpe mig selv til at komme videre, – det kunne hun.

Jeg havde i længere tid haft sedlen og telefonen i hånden uden at få ringet, ligner ellers ikke mig at være nervøs for at ringe til fremmede, men til Anette var det bare noget helt andet, men fik da taget mig sammen og hvilket menneske der dukkede op i den anden ende, så imødekommende, positiv og glad at det smittede, jeg fik et årstal jeg skulle tænke over til den dag jeg skulle have min første behandling.

Dagen kom hvor jeg skulle besøge Anette første gang, nevøs som sjældent før var jeg, men da jeg først sad i stolen og Anette begyndte at snakke, der forsvandt min nervøsitet som dug for solen, behandlingen gik som den skulle og jeg fik sagt pænt farvel, på vej hjem sad jeg og tænkte på hvad det lige var jeg havde været vidne til, jeg havde slet ingen fornemmelse af at der var noget der var anderledes men måtte give det lidt tid som Anette havde sagt.

Da der var gået et par uger var jeg bare så klar til at sige farvel til mine “lykkepiller” der aldrig rigtig havde været lykken for mig, derimod besøget hos Anette havde virkelig givet mig mod på livet igen, for mig en stor sejer at sige farvel til pillerne og så også lige cigaretterne når jeg nu alligevel var igang, det føltes bare så rigtigt og det gør det stadig, jeg siger ikke at det er Anettes skyld, men det er hendes fortjeneste at jeg selv har fået mod på livet igen, hun hjalp til med at skubbe mig i den rigtige retning og se det positive i hverdagen, jeg kan kun sige til alle andre at det ikke altid er pillerne der er den bedste løsning, jeg kan bevidne at der findes helt andre muligheder, der er desværre en bivirkning, man bliver i så pokkers godt humør af behandlingen, slet ikke sidste gang jeg har været hos Anette.