Hvad er Brooksgrove Education?
Alle mine undervisningsaktiviteter er samlet i selskabet Brooksgrove IVS under varemærket Brooksgrove Education. Selskabet blev stiftet i 2014, og ejes af Jens Bækkelund (min mand) og mig i forening.
Det er hensigtsmæssigt at holde behandlinger i klinikken og undervisning på kurser adskilt, og det har samtidig stor betydning for os, at vore kursusaktiviteter forbindes med dette navn i blandt andre Zoneterapeutforeningen, hvor de fleste kurser og supervisioner tæller med i det årlige timetal som zoneterapeuterne skal opfylde for at behold deres autorisationer. Brooksgrove Education er således blevet et kendt begreb i 2 af de mest betydende foreninger i branchen og det er vores plan at udvikle vore kursusaktiviteter udfra dette gode afsæt i fremtiden.
Brooksgrove Education er af kommunerne godkendt som uddannelsessted til opfyldelse af Tryghedsaftalen for arbejdssøgende, der kommer fra kommunale stillingerne.
Jeg står selv for undervisningens faglige indhold, og Jens tager sig specielt af de områder, der har med relation til myndigheder (skatter, moms og afgifter samt datatilsynet). Du kan eventuelt tjekke hans hjemmeside for mere information: www.jbconsulting.dk.