Selvudviklingsrejse til Sydspanien inkl. grundkursus i TFT
Fokus på meditation, yoga og TFT (7 dage)❤️ UDSOLGT ❤️
Nu har corona-pandemien for alvor sluppet sit tag, og vi er klar igen! Vil du med os til Sydspanien for kun 3.500 kr.?
Vi har igennem de sidste 20 års arbejde med meditation og selvudvikling oplevet, at der hos mange er stor lyst til at komme væk fra de daglige omgivelser og gøre noget godt for sig selv – gerne på en udlandsrejse, hvor man har særligt gode muligheder for at opleve ro og stilhed, fokusere på sit eget personlige velbefindende og pleje sin personlige udvikling – både fysisk, mentalt og spirituelt.
Siden 2018 har vi været afsted på ture til Fuengirola, men denne gang tager vi til Torremolinos, der ligger mellem Malaga og Fuengirola.
Turen er åben for alle – unge som gamle (dog mindst 14 år) – og det kræver ingen forudsætninger at deltage. Hvis man lider af en sygdom, der kræver medicin og jævnlig kontrol, bør man dog forinden konsultere sin læge. Turen vil dog som udgangspunkt være afslappende og afstressende og derfor på ingen måde strabadserende for deltagerne.
Sideløbende med yoga ved vandet, meditation samt et grundkursus i Tankefeltterapi (TFT) er der planlagt vandreture i bjergene, aftenunderholdning v/ Jens samt en masse samvær og hygge.
Plan for turen
Udrejse (Kastrup → Malaga): 23. maj 2023
Hjemrejse (Malaga → Kastrup): 30. maj 2023
Vi mødes i Københavns Lufthavn (i terminal 2 foran 7-Eleven) senest 3 timer før afgang (dvs. d. 23. maj 2023 kl. 7.30), og vi flyver samlet til Malaga. Ved Malaga Lufthavn venter der en bus på os, som tager os til hotellet i Torremolinos. Turen med bus varer blot ca. 15 min.
Efter indtjekning bliver der mulighed for en lille rundtur i byen, så alle kan danne sig et indtryk af alle de dejlige omgivelser og steder, som byen byder på – og især det fantastiske klima, der er året rundt i Sydspanien.
Vi skal bo på Hotel Apartamentos Bajondillo i Torremolinos – et 4-stjernet hotel der ligger lige over for byens dejlige badestrande.
Samtlige lejligheder har egen terrasse, og nogle af dem har havudsigt. Der er også et lille køkken med kogeplader og køleskab, så der er mulighed for at lave alle måltider hjemme på hotellet. Desuden har hotellet et selvbetjeningsvaskeri samt gratis Wi-Fi.
Hotellet ligger lige ud til strandpromenaden, som man har direkte adgang til fra hotellet, og der er kun 200 meter til den flotte sandstrand samt en kort gåtur til de mange tilbud, som Torremolinos byder på. Der er gåafstand til både bus og tog.
Hotellet har desuden en udendørs pool, som er omgivet af en have med liggestole og poolbar, og der er bordtennisbord, bibliotek og spillerum. Der arrangeres et bredt udvalg af underholdning på stedet – både om dagen og om aftenen, herunder levende musik.
Hvis man gerne vil ud om aftenen, er der et rigt natteliv omkring hotellet og havnen.
Læs mere om hotellet på følgende link: https://da.hotels.com/ho296527/hotel-apartamentos-bajondillo-torremolinos-spanien/
Pris og anden vigtig information
3.500 kr. pr. person for 7 overnatninger i delt dobbeltværelse på 4-stjernet hotel (ekskl. fly og mad, som du selv står for. Vi hjælper dig gerne med at bestille fly, og det er muligt at lave mad i lejligheden). Prisen inkluderer desuden TFT-grundkursus, undervisning i meditation og yoga, vandreture samt musik v/ Jens.
Har du en ægtefælle/ven/kæreste/osv., som ønsker at komme med, men ikke vil deltage i aktiviterne, er prisen 2.500 kr. (ekskl. fly og mad).
Der er mulighed for overnatning i enkeltværelse mod ekstrabetaling af kr. 1.600. Dette skal oplyses ved tilmeldingen.
Depositum på kr 2.000 betales ved bindende tilmelding og restbeløbet betales senest 3 mdr. før afrejse. Beløbet tilbagebetales ikke ved eventuelt afbud, da alle rejser er købt på forhånd, men hvis rejsen aflyses pga. COVID-19 eller andre uforudsete hændelser, bliver det fulde beløb naturligvis betalt tilbage.
Deltagerne sørger selv for rejsen til Københavns Lufthavn og forsikring mod evt. aflysning (rejseforsikring). Vi tager forbehold for enhver force majeure – strejke, lockout, uroligheder, vejrlig og andet, der kan forhindre rejsen. Godtgørelse herfor søges af hver enkelt deltager via rejseforsikringen.
For deltagere, der har gennemgået TFT- og META-kurser hos os, kan opholdet medregnes som 21 supervisonstimer.
Tilmelding kan se til:
Tlf. 22 43 62 61 (Anette) eller 22 59 69 24 (Jens)
Mail: anettebaekkelund@gmail.com
NB der er desværre udsolgt!
Vi glæder os meget til at tage jer med på en helt uovertruffen oplevelses- og selvudviklingstur.
Kærlig hilsen
Anette og Jens Bækkelund
Program
1. dag (tirsdag d. 23. maj)
10.10 – Afgang fra Københavns Lufthavn
14.35 – Ankomst til Malaga Lufthavn (for dem af os der flyver med Ryanair fra Københavns Lufthavn). Bus fra hotellet henter os (busturen tager ca. 15 min.
15.00-17.00 – Indkvartering og fritid
17.00-19.00 – Velkomstmøde i hotellets lounge v/ Anette og Jens (inkl. by-rundtur til bl.a. supermarked, hæveautomat, badestrand etc.)
2. dag (onsdag d. 24. maj)
7.00-7.45 – Morgentræning ved vandet
7.45-9.00 – Tid til bad og morgenmad (morgenmad kan tilkøbes på hotellet)
9.00-9.30 – Morgenmeditation/-hypnose v/ Anette og Jens i mødelokalet
9.30-13.00 – Kursus i Tankefeltterapi
13.00-19.00 – Fritid
19.00-20.00 – Gåtur langs vandet
20.00-22.00 – Fællesspisning
3. dag (torsdag d. 25. maj)
7.00-7.45 – Morgentræning ved vandet
7.45-9.00 – Tid til bad og morgenmad (morgenmad kan tilkøbes på hotellet)
9.00-9.30 – Morgenmeditation/-hypnose v/ Anette og Jens i mødelokalet
9.30-13.00 – Kursus i Tankefeltterapi
13.00-21.30 – Fritid
21.30-? – Musik og hygge ved vandet foran hotellet (frivilligt)
4. dag (fredag d. 26. maj)
7.00-7.45 – Morgentræning ved vandet
7.45-9.00 – Tid til bad og morgenmad (morgenmad kan tilkøbes på hotellet)
9.00-9.30 – Morgenmeditation/-hypnose v/ Anette og Jens i mødelokalet
9.30-13.00 – Kursus i Tankefeltterapi
13.00-17.00 – Fritid
17.00-22.00 – Bustur og gåtur i Den hvide by, Mijas (beregn 4€ til bus). Busturen tager 1 time hver vej
5. dag (lørdag d. 27. maj)
9.00-17.00 – Vandretur i bjergene over Torremolinos (15 km). Husk vand og madpakke
21.30-22.30 – Musik, dans og hygge i mødelokalet
6. dag (søndag d. 28. maj)
8.00-8.15 – Se solopgangen på stranden
8.15-9.00 – Morgentræning ved vandet
9.00-10.00 – Tid til bad og morgenmad (morgenmad kan tilkøbes på hotellet)
10.00-10.30 – Morgenmeditation/-hypnose v/ Anette og Jens i mødelokalet
10.30-13.00 – Kursus i Tankefeltterapi
13.00 – Fritid (der er mulighed for busture til bl.a. Gibraltar og Mijas samt tog til Malaga)
7. dag (mandag d. 29. maj)
7.00-7.45 – Morgentræning ved vandet
7.45-9.00 – Tid til bad og morgenmad (morgenmad kan tilkøbes på hotellet)
9.00-9.30 – Morgenmeditation/-hypnose v/ Anette og Jens i mødelokalet
9.30-13.00 – Kursus i Tankefeltterapi
13.00-19.00 – Fritid
19.00-21.00 – Afskedmiddag på en restaurant i nærheden (frivilligt)
Obs. husk selv at checke dit fly ind online
8. dag (tirsdag d. 30. maj)
3.30-4.00 – Bus fra hotellet til Malaga Lufthavn
4.00 – Check bagage ind
6.05 – Afrejse fra Malaga Lufthavn (hvis man flyver med Ryanair)
9.45 – Ankomst i Københavns Lufthavn
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
NÆSTE TUR:
Dag(e)
:
Time(r)
:
Minut(ter)
:
Sekund(er)
DATOER FOR 2023
_________